search

Guldsmeden

Jeg er guldsmed fordi jeg ikke kan lade være. Erik Farve 72 uden ramme

At bruge sine hænder til at skabe ting med har altid været er en meget vigtig del af mit liv og er for mig tæt forbundet med livskvalitet.

Jeg er udlært som guldsmed i 1969 hos Harry Thykjær i Odense.

Arbejdede lige derefter en periode hos Guldsmed Antonsen i Odense og forlod så faget.

I første omgang pga. værnepligt, men derefter for at tage en uddannelse på handelsskole og handelshøjskole; en uddannelse jeg har brugt i min lange karriere indenfor salg, marketing og eksport i dansk og udenlandsk erhvervsliv. Undervejs har jeg været tilbage i guldsmedebranchen et par gange; 5 år som eksportkonsulent for branchens leverandører og 5 år som direktør i en af branchens engrosvirksomheder.

I 2010 begyndte jeg så småt at beskæftige mig med den håndværksmæssige side af faget igen og i 2012 etablerede jeg eget værksted i den gamle kobbersmedje i baghuset til Vesterbrogade 107 B.

Jeg laver bestillingsopgaver til mennesker som ønsker et helt personligt og unikt smykke. Jeg har en lille egen kollektion af håndlavede smykker i eget design og jeg reparerer smykker. Også gerne de sværeste opgaver.

Jeg er medlem af Kjøbenhavns Guldsmedelaug.